Forfatter: Nicole Boyle Rødtnes
Serie: "Skeleter i skabet", bind 4
Bogen starter med at hovedpersonen Davie bliver taget til fange at dødsbørnene, som har overtaget hans by Zantora. Devon som er dødsbørnenes leder beordre og tvinger Davie til at holde en tale, for byens borgere. Efter talen tager Devon Davie med hen til et lille rum med en båre, han spænder Davie fast så han overhovedet ikke kan bevæge sig, der bliver han liggende de næste mange dage kun med lidt mad og et par tissepauser om dagen. Davie bliver brugt flere gange til at holde dødsbørnenes taler forklædt som Devon. Han prøver at flygte flere gange, hvor Devon til sidst beder Davie om at stoppe med at flygte, til gengæld for at han finder Davies forældre og lader ham besøge dem. En dag sætter oprørerne ild til Rådhuset hvor de opholder sig, Davie når kun lige at blive reddet ud inden bygningen styrter sammen. De overlevende finder et forladt hus og opholder sig der, efter nogle dage flygter Davie om natten. Modstandsgruppen fanger ham, men finder så ud af at han er en af dem. I modstandsgruppen bliver han genforenet med sin bedste ven Gawin. De er opsat på at de må finde en måde de kan befri byen på og Davie har hørt om en gammel skrøne om "de 100 blodtåger". Da Davies værste fjende Adamo ikke bryder sig om ide´en og er modstandsgruppens leder sender han Davie ud af byen. Gawin og en af Davies andre venner tager med. De rejser til Portuna og spørger deres statsleder om de vil sende en hær til Zantora for at hjælpe, men han vil ikke hjælpe. Istedet finder de en masse papirer, som beviser at Adamo er foræder. Nogle dage senere smuler de sig selv ind i Zantora igen og får en stor del af modstandsgruppens medlemmer over på deres side. De går i gang med at få 100 slægtskeleter til at aflægge ed på at de vil befri byen. Nogle dage går og klokken slår tolv, hvor alle skeleterne skal ofre sig for byen. Det lykkes at befri byen ved hjælp af slægtskeleterne og Davie bliver en helt.
Jeg kan helt bestem anbefale bogen og serien!
Det er spændende at følge Davie på vejen til at han kan befri byen. Det jeg synes gør den god er, at hver gang han møder et bump på vejen, føler man at han kommer længere væk fra at finde en løsning, men alligevel ender han altid med at klarer den på de mærkeligste måder. Det bedste ved bogen er når der kommer de der steder i bogen hvor man bare tænker "nu sker der snart noget virkeligt slemt".
Ingen kommentarer:
Send en kommentar