mandag den 20. juni 2016

Stadig Alice - Lisa Genova


Stadig Alice

Titel: Stadig Alice
Forfatter: Lisa Genova
Genre: Realistisk fortælling
Forlag: Cicero
Sidetal: 319
Orginaltitel: Still Alice

Resumé:

Alice Howland er professor på Harvard University og sidder i en meget høj stilling i faget 'psykologi'. Hun beskæftiger sig specielt meget med sproget. Til daglig er hun stolt af det liv, hun har fået skabt. Hun har mand, børn og i en alder af 50 er alt, som det skal være. I løbet af et stykke tid glemmer Alice ord i sætninger, kan ikke huske, hvor hun har lagt tingene og hun glemmer, hvad hun vil, når hun træder ind i et rum. Følelsen er jo genkendelig for alle mennesker. Det er jo garanteret bare stress. Alvoren går først op for Alice, da hun en da på en løbetur farer vild 1,5 km fra hendes hus. Hvad er det, der sker med hende? Alice går til neurologiske undersøgelser, og da hun får konstateret præsenil Alzheimers, slår det fuldstændig benene væk under hende. Livet på Harvard forsvinder hurtigt, og Alive føler sig mindre og mindre som sig selv. Hun opretter et dokument på computeren ved navn 'Sommerfugl'. Et dokument, der skal benyttes, når Alice ikke længere er gode gamle Alice. Her er instrukser til en let død, der er tragisk men det, som Alice vil. Når tiden er knap lærer Alice at sætte pris på de små ting i livet. Sygdommen skrider hurtigt frem, mens Alice gør alt for ikke at tabe hovedet.

Fantastisk bog! Den er så forfærdelig realistisk og tragisk. Det, at man følger livet bag en familie med Alzheimers tæt på livet er fuldstændig chokerende. Jeg har lært meget af denne bog. Både om Alzheimers men også at tænke mere over de små ting i livet. Alice' liv i denne bog går bogstaveligt fra godt til dårligt på kort tid, og det er stof til eftertanke. Jeg synes alle burde læse denne bog - den er fuldkommen fantastisk!

Af Thea Juel Frederiksen


Ingen kommentarer:

Send en kommentar