tirsdag den 10. november 2015

Daggry - Stephenie Meyer


Daggry

Sidetal: 851
Forlag: Carlsen
Genre: Fantasy


Forfatter: Stephenie Meyer
Originaltitel: Breaking Dawn

Resumé:

Bella og Edward skal endelig giftes! De kan langt om længe sige ja til hinanden, og erklære evigheden til hinanden. Bella er nemlig 100% klar på et liv som vampyr. Under bryllupsrejsen bliver Bella gravid. Noget som kun sker i myterne. Hvad er det som vokser i Bellas mave? Rosalie og Bella er de eneste som kan se glæden i barnet. Men med glæden kommer bekymringerne og inden længe, har fosteret drænet Bella for blod og brækket hende op inde fra. Under en ret så usædvanlig fødsel, lider Bella døden. Både Edward og Jakob kæmper for at holde Bella i live. Edward sprøjter sin gift i hendes hjerte, og de kan nu kun håbe, at den de begge elsker vil overleve. Fosteret overlever og viser sig at være halvt menneske, halvt vampyr. En usædvanlig blanding. Jakob bliver "ulvepræget" på barnet, og det er nu kun Renesmee (som barnet hedder) som binder ham fast til Jorden.

Bella overlever, men er blevet en nyfødt vampyr. Dog viser det sig hurtigt, at hun har stor selvbeherskelse og ikke lider samme skæbne som andre. Lykken varer ikke længe, for Renesmee vokser hverdag - ufattelig hurtigt. Under en gåtur bliver familien Cullen anklaget af Irina fra Denali-klanen. Hun mener at barnet er udødeligt. En lovovertrædelse som vil koste døden for dem alle. Volturi-klanen vil nu snart komme og gøre det af med, og det hele bliver værre, da Alice og Jasper pludselig forsvinder. Kan familien Cullen finde nok vidner omkring barnet eller må de lide skæbnen, at skulle kæmpe mod de uovervindelige?

Helt igennem fantastisk bog! Den bedste afslutning på en virkelig god serie. Ærgerligt, at der ikke er flere bøger. Det er meget tydeligt, at der i denne bog er mange flere detaljer med end i filmen. Personer man ikke hører om i filmen dukker op i bogen osv. Derfor var det vildt fedt at læse bogen, istedet for kun at se filmen. Helt klart en bog til 5 stjerner. :))

Af Thea Juel Frederiksen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar