søndag den 15. november 2015

Som Stjerner På Himlen - Jennifer Niven


Som Stjerner På Himlen

Sidetal: 397
Forlag: Alvilda
Genre: Realistisk fortælling
Forfatter: Jennifer Niven
Originaltitel: All The Bright Places

Resumé:

Theodore Finch er Bartlett High Schools "freak". Han er meget fascineret af døden, selvmord mere specifikt. Finch har flere gange overvejet selvmord, og uden han ved af det, står han en dag oppe i skolens klokketårn og er ved at springe.
Violet Markey er derimod en af de populære på skolen. Hun er smuk, sød og meget eftertragtet. Men Violet har også døden tæt på livet. Hendes søster, Eleanor, dør i en bilulykke. Violet overlever.
Finch og Violets skæbne smelter sammen, da de begge tilfældigt er ved at springe i skolens klokketårn - en udsigt med 6 etagers frit fald. Da de begge kommer hele ned, er det svært at sige, hvem der egentlig har reddet hvem. Mens Finch ihærdigt leder efter ting at leve for, tæller Violet dagene ned til at hun er færdig med High School. Så kan hun undslippe den sorg Eleanor efterlod sig, og hun kan komme væk fra Bartlett.
Et geografiprojekt binder Finch og Violet endnu tættere sammen, og det umage par skal nu udforske deres stat, Indiana. Snart føler Finch sig kun som sig selv, når Violet er tæt på ham, men han dykker af og til også ned i sorte huller som er svære at kom
me op af. Violet begynder derimod ikke at tælle dagene mere. Finch lærer Violet at leve. Han lærer hende,at se de muligheder som befinder sig lige ud fra hendes næsetip. Mens Violets verden vokser, bliver Finch mindre og mindre. De dykker snart sammen ned i Finchs verden, men har Violet mulighed for at hive ham op af den?

HELT OG ALDELES FANTASTISK BOG! Bogen er meget sørgelig, og har meget fokus på døden. Samtidig er det fantastisk at læse om, hvordan personerne lærer hinanden ting. Violet lærer at leve, og hendes smil og glæde smitter af på Finch. Jeg vil ikke afsløre for meget, andet end at bogen er ufattelig god! Jeg læste i den, så snart jeg havde tid til det. Bogens slutning fik mig til at fælde en tåre, da det hele er så smukt men også tragisk. Romanen er fyldt med citater fra digtere som har citeret om døden, eller som selv begik selvmord. Det passer helt vildt godt ind! Hvis jeg skulle give bogen stjerner, får den uden tvivl 5/5.

Af Thea Juel Frederiksen


Ingen kommentarer:

Send en kommentar